SEO Tekster – Trends i 2013

Det er ingen overraskelse, at tekst er en vigtig faktor for at rangere godt på Google. Samtidig vil de fleste dog også gerne have, at en webshop eller firmaprofilside er overskuelig, og at call-to-actions er lette at forstå. Hér er det somme tider, at teksterne kommer i vejen, og derfor har flere virksomheder arbejdet med at skrive eller placere tekster kreativt.

SEO poetry – Zappos.com

Flere SEO folk omtaler SEO som poesi i deres rene kærlighed til kunsten, det er at skabe tekster, som på een gang rammer brugeren og Google i en sådan grad, at Google ranker een øverst og kunden konverterer. Hos Zappos.com har man taget disse tanker et skridt længere; og skriver i dag digte om tøj (http://www.zappos.com/clothing) m.m. På nedenstående billede kan du se deres kategoritekst, som, udover at indeholde lidt SEO guf, også fungerer som et sjovt lille digt.

SEO digt - zappos

Alternertiv placering – Zalando.dk

Ofte fylder SEO tekster utrolig meget og tager en masse plads, som man ville ønske kunne være brugt til at fremhæve sine produkter el.lign. F.eks., er der mange, som fylder den øverste del af skærmen med tekst, så brugere med små skærme er nødt til at scrolle for at få lov at se produkterne på en kategoriside. Hos Zalando har man valgt at placere teksten i venstre kolonne, hvor den ikke fjerner fokus fra produkter eller andre call-to-actions.

SEO placering - Zalando

“Læs mere” – Campingudsalg.dk

På Campingudsalg.dk har de valgt at skjule SEO teksten, sådan at den vises, hvis man trykker på ”Læs mere om campingborde”. Teksten ruller derved ud, så man ser den fulde tekst. Hensigten med dette må formodes at være at holde fokus på produkterne, fremfor på teksten, der ville have fyldt godt i toppen af siden.

Skjulte seo tekster - campingudsalg.dk

Tekstboks med scrollbar – WorkGear.dk

Hos danske WorkGear har man valgt at benytte en scrollboks for ikke at teksterne skal fylde for meget. I boksene er der flere steder gemt adskillige tekstafsnit - som på forsiden, hvor der i scrollboksen ligger mere end 2.800 ord.

scroll

Kunne du lide indlægget? Læg en kommentar eller tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked ved nye skriverier på bloggen... Og husk da også at dele det med dit netværk på Twitter og G+ :-)


Skriv et svar