Bestseller udvider sin samlede ejerandel i SmartGuy Group A/S

Som et led i strategien om at styrke SmartGuy Group A/S’ kapitalberedskab, besluttede selskabet i går, at lade Bestseller tegne 18.479.500 stk. aktier i SmartGuy Group A/S. Aftalen vil tilføre selskabet ca. DKK 42,5 mio.

I en netop offentliggjort selskabsmeddelelse oplyser SmartGuy Group A/S, at man har valgt at tilføre yderligere kapital til selskabet. Meddelelsen kommer i forlængelse af en række opkøb og organisatoriske tilpasninger, der skal styrke SmartGuy gruppens position på eksisterende såvel som nye markeder.

Yderligere, har Aktieselskabet af 14. oktober 2012 (Bestseller) ønsket at udvide sin samlede ejerandel i SmartGuy Group A/S gennem en aftale om erhvervelse af aktier fra selskaber ejet af de tre stiftende aktionærer på i alt 18.542.296 stk. aktier i SmartGuy Group A/S til kurs DKK 2,35 per aktie.

Der er endvidere indgået en betinget optionsaftale om erhvervelse af aktier fra selskaber ejet af de stiftende aktionærer på i alt 15.138.975 stk. aktier i selskabet til kurs DKK 2,35 per aktie.

Såfremt godkendelse opnås fra konkurrencemyndighederne i Østrig, vil Bestseller komme til at besidde 25,91 % af aktierne og stemmerne i SmartGuy Group A/S, og have en købsoption på yderligere 5,0 %.

Kilde: omxgroup

Kunne du lide indlægget? Læg en kommentar eller tilmeld dig nyhedsbrevet for at få besked ved nye skriverier på bloggen... Og husk da også at dele det med dit netværk på Twitter og G+ :-)


4 svar til “Bestseller udvider sin samlede ejerandel i SmartGuy Group A/S”

  1. Jacob Leander siger:

    Spændende nyhed – de er ved at have store ejerandele flere steder efterhånden.

  2. Lasse V siger:

    Er prisen pr. aktie ikke lige en underkanten?

Skriv et svar